Den 16. september
er den internationale dag for bevarelsen af ozonlaget. Et FN-initiativ, der har
til formål at beskytte ozonlaget af hensyn til nuværende og fremtidige
generationer.
Ozonlaget er et skrøbeligt skjold af gas, der beskytter Jorden mod solens skadelige stråler og er med til at bevare livet på vores planet. Det er altafgørende, at laget forbliver intakt, så det kan beskytte menneske- og dyreliv samt miljøet og forhindre temperaturstigninger, der er nøglefaktoren i klimaforandringerne.
Montreal-protokollen og Paris-aftalen
Idéen til World Ozone Day (WOD) stammer fra en international aftale, der blev underskrevet i Montreal, Canada i 1987. Aftalen indeholdt udfasningen af fremstillingen af de stoffer, der er skyld i nedbrydningen af ozonlaget. Du kan se hele listen her.
Denne udfasning af ozonnedbrydende stoffer, der startede for mere end 30 år siden, omfatter stoffer som chlorfluorcarboner (CFC'er), hydroklorofluorocarboner (HCFC'er) og haloner, som alle nedbryder ozonen i stratosfæren. Udfasningen har bidraget til at beskytte ozonlaget og bremset virkningen af klimaforandringerne, mens den har beskyttet menneskets sundhed og økosystemer. I 2009 blev en videnskabelig artikel bragt i tidsskriftet PNAS, der bekræftede, at Montreal-protokollen havde afværget mere end 135 mia. ton CO2-ækvivalenter i at nå atmosfæren og dermed ydet et vigtigt bidrag til en afbødning af klimaforandringerne.
Til trods for disse fremskridt og den videnskabelige vurdering, der anerkender, at ozonlaget er ved at hele efter de skader, den blev tilført for årtier tilbage, er vi alle fortsat nødt til at kæmpe videre.
I nyere tid har Paris-aftalen fra 2015 fået næsten alle lande i verden til at indgå en juridisk bindende forpligtelse, der skal mindske udledningerne og begrænse den global opvarmning til under 2 grader, og ideelt set 1,5 grader, over det førindustrielle niveau. I november i år skal ledere fra hele verden mødes i Glasgow til FN's COP26 (partskonference og den 26. af slagsen) for at fremskynde aftalens handlingsplaner.
De vigtigste fordele ved at skifte til R600a er:
- Ikke-giftigt
- Nul ODP (ozonnedbrydningspotentiale)
- Lavt GWP (drivhuspotentiale)
- Fremragende termodynamik – en kombination af køling, energieffektivitet og ingen skader på miljøet
- Praktisk alternativ til et utal af chlorfluorcarboner
(CFC'er) eller hydroklorofluorocarbon-kølegasser
(HCFC'er), såsom R134a.
Ved udgangen af 2020 reducerede vi, hvis vi sammenligner med brugen af R134a, udledningen af CO2 med 99,8 % per vandautomat og sparede i alt 30.881 ton CO2e. I tabellen nedenfor ses en sammenligning på årsbasis:
TYPE | POWER | QUANTITY IN USE |
LED | 18W | 1,140 |
LED | 50W | 15 |
LED | 65W | 93 |
LED | 85W | 13 |
LED | 40W | 136 |
- Begrænse unødige besøg hos kunder, kørte kilometer og udledning, der bidrager til at spare 46 ton CO2 ved udgangen af 2021.
- Program til renovering af eksisterende vandautomater, der begrænser unødig udledning fra fremstilling og transport af nye maskiner.
Der er gjort store fremskridt i indsatsen for at bevare ozonlaget, siden Montreal-protokollen blev indgået for mange år siden, og vi nyder alle gavn af den beskyttelse, den giver os. Men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene.
Waterlogic forpligter sig til at begrænse sin kulstofudledning og vil fortsat investere i tiltag på tværs af virksomheden for at gøre dette. Du kan læse mere om Waterlogics miljømæssige mål og resultater i vores ESG-rapport fra 2020 her..