Det er det, fordi vand er nødvendigt for at opretholde flere vigtige kropsfunktioner som lymfesystemet. Det spiller en central rolle i kampen mod bakterier og virus og er en meget vigtig del af immunsystemet. Væsken som produceres her består faktisk af 95% vand og er opkaldt efter en romersk gudinde.
Det er ikke tilfældigt, at kroppen består af ca 60% vand. Du skal nemlig ikke kun drikke tilstrækkeligt med vand for at holde dig selv i live. Du har også brug for vandet for, at dit immunsystem kan fungere optimalt. Her har lymfesystemet specielt brug for vandet.
Lymfesystemet er den vigtigste del af dit immunsystem og består af et kompliceret og finjusteret netværk af lymfekar, lymfeknuder og milten, men også lymfevæv i forskellige organer. Her udvikles en del af forsvaret mod bakterier og virus, så du forbliver sund og rask.
Lympha: Den romerske gudinde for vand
Og hvor kommer vandet så ind i billedet? Lymfevæsken, også kaldet lymfe, løber gennem lymfesystemet og rydder op i kroppen. Den består primært af vand. Faktisk hele 95%. Så uden vand ville dit lymfesystem ikke klare sig ret godt.
Lymfevæsken er for det meste også klar som vand - undtagen det, som kommer fra tarmen efter et måltid, for det har nemlig optaget fedt fra maden. På grund af dets vandlignende udseende er det opkaldt efter den romerske gudinde for vand, Lympha. Hendes navn kommer formentlig af græske og latinske ord for ”klar/transparent væske”. Derfor passer det også godt til lymfen.
Når lymfesystemet ikke får nok vand
Hvis lymfen ikke kan løbe frit og effektivt rundt i kroppen, kan du få lymfødem, som giver hævelse af en arm eller et ben. Det sker, når væsken ophober sig, fordi afløbet er blevet ødelagt. Det kan ske ved operationer, hvor lymfekarrene er blevet skåret over eller hvis man har haft kræft i lymfeknuderne, men det kan også være medfødt.
Bliver du dehydreret, vil lymfesystemet også fungere dårligere. Det er ikke det samme som lymfødem, men affaldsstoffer og væske vil stadig ophobe sig. Samtidig kan næringsstofferne ikke blive transporteret godt nok rundt i kroppen og din risiko for infektion stiger. Det er altså meget vigtigt, at du drikker nok vand, så dit lymfesystem kan gøre sit arbejde og holde dig og din krop sund.
Vil du vide mere om kroppens behov for vand?
Så kan du læse vores blogindlæg om, hvordan vand generelt får kroppen til at fungere, hvad det gør for dit udseende og om vand virkelig giver dig en skarpere hjerne.
