Idag har Waterlogic på verdensbasis sparet planeten for engangs-plastflasker

Kampen mod den glemte plastikpandemi

Sendt af ,
Kampen mod den glemte plastikpandemi

Af Mark Taylor, Group CCO, Waterlogic

Sidste år optog COVID-19-pandemien, ikke underligt, hele vores bevidsthed. Grundet den umiddelbare trussel fra COVID-19 og behovet for at holde sig beskyttet, gik mange mennesker tilbage til at benytte engangsplast. Nogle typer, såsom engangs-PPE, er forståeligt nok forblevet i brug, andre er mere bekymrende. Som eksempel afviste caféer at tage imod genanvendelige kopper, og mange gled derfor tilbage i de gamle vaner. Dette har for nyligt ændret sig, efter at flere end 100 fagfolk inden for sundhedssektoren internt har erklæret genanvendelige produkter for sikre og bekræftet, at de ikke øger risikoen for smitte, så længe de desinficeres. Der vil dog stadig gå noget tid, før forbrugerne går tilbage til at bruge deres genanvendelige kopper og flasker – hvorfor det er vigtigt at tilbyde sikre hydreringsløsninger, der ikke er til skade for miljøet.

Det anslås, at der alene i Storbritannien bruges 7,7 mia. plastikvandflasker om året, så det vil være en katastrofe, hvis vi bare vender ryggen til genanvendelige alternativer. Det anslås, at mængden af plast i vores oceaner i 2050 vil overstige mængden af fisk, og at vores lossepladser vil indeholde 12 mia. ton plast, der vil være mere end 400 år om at blive nedbrudt.

Det er ikke kun bortskaffelsen, der vækker bekymring: Engangsplast er et problem, fra det øjeblik det fremstilles. For at kunne fremstille engangsplast kræves en udvinding af råolie, der senere raffineres, kemisk fremstilling til at omdanne olien til plastik og formgive det samt afskibning og levering til salgsstedet. Hvert skridt i processen skader miljøet – og det er før, vi begynder at tænke på konsekvenserne af manglende genbrug. Storbritannien alene er ansvarlig for at generere 1,2 megaton plastikaffald hvert år – men hvordan kan vi få andre til at genoverveje deres forbrug af engangsplast og vælge grønnere alternativer?

Virksomheder har en fantastisk mulighed for at føre an i forandringen og motivere deres medarbejdere til at være mere bæredygtige, uanset om det er ved at koble vandautomater på vandforsyningen, der giver folk mulighed for at fylde deres egne genbrugelige flasker, undervise på arbejdspladsen, om hvordan man kan bidrage til en grønnere fremtid, eller ved at bruge deres position som ledere til at opfordre klienter og kunder til at være bevidste om deres valg og konsekvenserne af disse.

Kampen mod den glemte plastikpandemi

Hotel- og restaurationsbranchen, en af de hårdest ramte under pandemien, kryber ikke udenom deres ansvar. I stedet har virksomheder i branchen øget deres indsats for at hjælpe med at begrænse mængden af flasker, der bruges på restauranter, hoteller og caféer. Eksempelvis har Kimpton Clocktower Hotel i Manchester allerede bidraget til sagen ved at skifte til en bæredygtig vandløsning af høj kvalitet til sine gæster og fjernet behovet for plastikflasker.

Selv om organisationer kan og bør lede vejen i kampen for bæredygtighed, har vi som individer et stort ansvar for at bidrage til at redde planten og være mere bevidste i vores handlinger.

Skab handling og varig forandring

Et sted, hvor forandring kan skabes, er gennem viden. Uanset om vi taler om den almene befolkning, medarbejdere, forbrugere eller leverandører, er det muligt at videreuddanne folk om det alarmerende omfang af brug af plastik, og hvad det kan have af betydning for vores klodes fremtid. Denne oplysning kan føres ud til alternativer til engangsplast, såsom genbrugelige flasker, opfyldningsstationer og apps, der viser den nærmeste opfyldningsstation. Virksomheder har en unik mulighed for at bidrage til at vedligeholde og vinde momentum ved at dele viden til et større publikum. Dette kan være gennem intern og ekstern kommunikation, kampagner eller ændringer i politikker, for at nævne et par eksempler.

Som del af en fælles indsats for at motivere folk til at optage en miljøvenlig levevis, blev Freefill-initiativet lanceret i begyndelsen af 2020 med installation af stationer til opfyldning af drikkeflasker på offentlige områder samt formidling og fremme af genanvendelige flasker. Som en del af initiativet blev vandautomater opstillet på flere forskellige offentlige steder, herunder togstationer som London Euston, i Boots Wellness Centre omkring i landet, supermarkederne Co-op og Londis mini mv. Disse vandautomater tilbyder samfundet en mere miljørigtig løsning til drikkevand.

Det er ikke personligt – det er forretning

I sidste ende skal forandring komme oppefra. Virksomheder og organisationer er nødt til at vise vejen og efterleve det, de selv siger. De er nødt til at fremhæve problemerne og formidle, hvordan folk kan tage mere miljørigtige valg. Virksomheder og organisationer bør gennemgå deres overordnede processer, lige fra deres forhold til leverandører og producenter til deres arbejdsplads og måderne, hvorpå de leverer, forbruger og bortskaffer.

Kampen mod den glemte plastikpandemi

Kigger vi fremad, har vi alle pligt til at prioritere klimaforandringerne – gør vi ikke dette, vil resultatet være katastrofalt. Ved at indføre positive forandringer så mange steder som muligt, gør virksomhederne ikke kun det rigtige – de viser også, at de er fremtidsorienteret, og at de går op i miljøet og planetens fremtid – noget, som forbrugere, medarbejdere og interessenter vil være på udkig efter mere end nogensinde før.

Mere om bæredygtig hydrering

Hvorfor det er tid for virksomheder og organisationer at byde velkommen til en ny og mere miljøvenlig fremtid. Læs vores hvidbog nu.