Menneskekroppen indeholder 50-75% vand. Derfor er det vigtigt at drikke meget vand for at opretholde væskebalancen. Men hvad betyder det helt konkret? Her er 7 grunde til, hvorfor du skal drikke mere vand, så dine organer og systemer kan yde deres bedste hver dag.
1. Vand hjælper fordøjelsen: Tarmene har brug for vand for at fungere. Får du ikke vand nok, suger tarmen nemlig vand fra maden, som passerer forbi. Det giver forstoppelse, når maden bliver hård og svær at komme af med. Det bedste tip mod hård mave er at drikke mere vand og spise flere fibre. De hjælper nemlig begge det hele med at glide lidt lettere.
2. Vand fjerner affaldsstoffer: Når vi fordøjer, dannes der naturligt nogle affaldsstoffer, som kroppen skal af med igen. Det tager din indre organer sig af og ligesom tarmen har de brug for vand til at gøre deres arbejde. Vandet hjælper lymfesystemet, leveren og nyrerne med at skylle affaldsstofferne ud af systemet.
3. Vand hjælper luftvejene: Dårlig væskebalance over længere tid påvirker også luftvejene. Slim bliver tykkere og sværere at hoste op. Det gør også astma værre, når slimen blokerer luftvejene mere end normalt. Samtidig giver dehydrering en højere produktion af histaminer for at holde på vandet i kroppen og det forværrer allergier.
4. Vand styrker næringsoptaget: Du kan måske fristes til at tro, at vands opgave er at opløse og skylle ting ud af kroppen. Men det er ikke altid tilfældet. Vand hjælper dig også med at optage de vitaminer og mineraler, som du spiser og fragte dem rundt i kroppen.
5. Vand stabiliserer blodtrykket: De fleste ved, at for meget salt i maden kan give højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Men vidste du, at dehydrering også øger blodtrykket ? Det bedste råd mod for meget salt i maden er selvfølgelig at reducere saltindholdet. Men er dit blodtryk allerede for højt, kan det at drikke mere vand være med til at sænke det igen.
6. Vand styrker hormonproduktionen: Kroppen er afhængig af en række hormoner, som regulerer alt fra søvn til kropsvarme. Mange af dem producerer leveren og nyrerne. Her er blodet, som indeholder op til 20% af kroppens vand, en vigtig faktor. At drikke nok vand kan derfor hjælpe med at holde en balance i dine hormonniveauer.
7. Vand beskytter hjernen og rygmarven: Hjernen ”flyder rundt” i 1-1,5 dl spinalvæske, som består af 99% vand. Væsken ligger både omkring hjernen og rygmarven, som er kernen for vores centralnervesystem. Væsken laver støddæmpning, når vi bevæger os. Derfor er det ikke så rart, når vi er dehydrerede. Dehydreringen medfører også dårligere koncentration, reaktionsevne og hukommelse, fordi produktionen af vigtige hormoner og neurotransmittere bliver dårligere.
Stadig nysgerrig på, hvad vand kan gøre for din krop? Så læs vores blog om, hvad vand kan gøre for dit udseende.
