Idag har Waterlogic på verdensbasis sparet planeten for engangs-plastflasker

Boost ansattes sundhed med vand med magnesium

Sendt af ,
Boost ansattes sundhed med vand med magnesium

Løft drikkeoplevelsen med mineraliseret vand med magnesium, og bidrag samtidig til medarbejdernes overordnede sundhed.

Hos Waterlogic har vi udvidet vores store udvalg af drikkevandsløsninger, så det nu er muligt at indsætte magnesiumfiltre i vores drikkevandskølere. Filtrene er udarbejdet af Best Water Technology (BWT), som er verdensførende inden for vand- og filtreringsteknologi. Magnesiumfilteret renser vandet for bakterier og virus, og tilføjelsen af magnesium styrker samtidig medarbejdernes og kundernes energi- og koncentrationsniveau gennem en hel arbejdsdag.

Boost ansattes sundhed med vand med magnesium

Avanceret filtreringsteknologi

Waterlogics magnesiumsfilter indeholder fem filtreringsprocesser, som begrænser tungmetaller og indholdsstoffer, der hæmmer vandkvaliteten.

Ved den indledende filteringsproces renses vandet med aktivt kul, hvorefter den patenterede ionbytningsteknologi udskifter kalken i vandet magnesium. Samtidig begrænser systemer også tungmetaller såsom bly, kobber og nikkel. Herefter bliver vandet endnu engang filtreret med kul, hvor indholdsstoffer som klor bliver reduceret, der kan påvirke vandets lugt og smag. Til slut finfiltreres vandet, så de sidste små partikler bliver opfanget.

Selvom vi i Danmark har noget af Verdens reneste vand, kan det stadig være en god ide at filtrere vandet, da vi i stigende grad kan opleve fund af pesticider i grundvandsboringer:

"I sådanne tilfælde lukker vandværkerne, fordi grænseværdien for pesticideindhold er overskredet. Waterlogics magnesiumfiltre giver derfor en sikkerhed for rent vand, da vores filtre fjerner op til 97% af pesticiderester, og drikkevandet kommer dermed langt under grænseværdien".

Nicolaj Pristed-Damgaard, Key Account Manager ved Waterlogic

Fordelene ved mineraliseret vand med magnesium

Magnesium er et vigtigt mineral for kroppen, og spiller en vital rolle i mere end 300 enzymprocesser i menneskekroppen. Med magnesiummineraliseret vand på arbejdspladsen, kan virksomheder bidrage til medarbejdernes generelle sundhed. Magnesium booster immunforsvaret, og stimulerer vores kardiovaskulære system og mentale tilstand, hvilket øger vores koncentrations- og ydeevne. Det vigtige mineral, magnesium, bidrager derfor med øget energi, som kan give ekstra overskud til arbejdsdagen.

”Hos flere og flere virksomheder begynder man at tænke på medarbejdernes sundhed, og med vores magnesiumfilter kan virksomhederne netop være med til at øge medarbejdernes overordnede sundhed og velvære”, siger Nicolaj Pristed-Damgaard.

Menneskekroppen har brug for 300 mg magnesium hverdag, og større mængder ved en aktiv livsstil. Dog viser undersøgelser, at 75% af befolkningen lider af magnesiummangel. Ved at drikke 2,5 liter mineraliseret vand om dagen med magnesium, får kroppen det der ca. svarer til 65 mg magnesium, hvilket svarer til lidt under en fjerdedel af den anbefalede daglige mængde.

”I Danmark er det ikke så udbredt at tilsætte mineraler i vores ellers perfekte vand, men det giver god mening, da det kan bidrage til, at vi får tilstrækkeligt med magnesium i vores dagligdag”, afslutter Nicolaj Pristed-Damgaard.