Revisionsfirmaet Beierholm i Aalborg har fået installeret nye drikkevandskølere – alle udstyret med pedaler for håndfri betjening.
Sektionschef Charlotte Uhler Hjorth mener, at initiativet er en del af den medarbejderpleje, de ønsker at udøve over for deres ansatte.
Coronaen satte tanker i gang
Restriktioner og tårnhøje smittetal verden over tvinger os alle til at tænke ud af boksen i jagten på en ny og mere normal hverdag. Fokus på sygdomssmitte – og bekæmpelsen heraf – har aldrig været større. Hos Beierholm, som prioriterer medarbejdertilfredshed og -sundhed, har Corona-pandemien sat gang i nye tiltag på kontoret i Aalborg:
”Det har altid været vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt. Det er ikke noget, Corona-pandemien er årsag til. Men det øgede fokus på et sundt, sikkert og antibakterielt arbejdsmiljø er helt sikkert en følge heraf,”
Charlotte Uhler Hjorth, Sektionschef , Revisionsfirmaet Beierholm i Aalborg
Da pandemien brød ud, var det vigtigt for Beierholm at holde sygdommen ude. De havde allerede vanddispensere fra Waterlogic, men de havde alle håndtrykknap.
Derfor blev medarbejderne opfordret til at trykke på vand- og kaffeautomaterne med deres medarbejderkort i stedet for at bruge deres fingre, inden de modtog de 9 nye køledispensere fra Waterlogic med pedaler.
I samme omgang fik de sat antibakteriel film på alle deres fællesoverflader på kontoret, som sikrer, at op til 95 % af alle bakterier er væk 15 minutter efter berøring. Charlotte Uhler Hjorth fortæller:
”Som sagt har vi jo i denne tid fået åbnet øjnene for, hvordan vi kan fremme sundheden hos vores medarbejdere, og det er ikke kun aktuelt under en pandemi.”
En pedalløsning på en drikkevandskøler er en enkelt og permanent løsning, som fortsat vil være en god ressource, når Coronaen løsner sit greb.
En løsning lige til højrebenet
Pedalerne gør det nemt for medarbejderne at skænke sig et glas uden berøring af vandautomaten. I stedet for at bruge fingeren til at vælge med et tryk, træder du let på en pedal. Valgmulighederne er stadig de samme.
Overfladerne på Waterlogics vandkølere er også belagt med Biocote, der er en antimikrobiel beskyttelse, der minimerer den såkaldte krydssmitte, som det kaldes, når bakterier og virus spredes via hænder og kontakt med overflader.
”Vi har brugt Waterlogics køledispensere i rigtig mange år, så det glæder os, at vi har kunnet få denne løsning med fodpedal nu, hvor vi skærper vores fokus på et godt og hygiejnisk arbejdsmiljø,” fortæller Charlotte Uhler Hjorth, som også er stolt af, at de i Beierholm har taget hånd om problematikken i det omfang, de har.
Hvis du også ønsker at integrere øget hygiejnefokus i din medarbejderpleje, anbefaler vi, at du starter med rent drikkevand. Det kan du få med en af vores mange løsninger inden for vandautomater.