Vi har alle hørt det før: der er mange gode grunde til at drikke vand. Næsten alle sundheds- og fitnessmagasiner fortæller, hvordan et større vandindtag kan give dig lækkert hår, strålende hud, samt gøre dig mere produktiv, succesfuld og i det hele taget til en sundere person. Alle opskrifter på et sundt liv ser ud til at indeholde vand. Det er ikke uden grund, for med hver slurk du drikker, hjælper vandet dig med at kontrollere dit kalorieforbrug og din væskebalance, at holde energien gennem træning, hjælper på fordøjelsen, styrker nyrernes funktion, og forbedrer din hud. Dog har de fleste af os dårlig samvittighed over at drikke for lidt H2O, enten fordi vi har for travlt, eller bare synes det ikke smager af noget. Især når du har deadlines, du skal nå på arbejdet, så kan det være et stort problem at få drukket nok. Hvis det, at drikke vand, er blevet en byrde for dig mere end en sund vane, så får du her en liste med fem lette måder at drikke nok vand gennem arbejdsdagen.
Giv din drik en lækker smag af frugt
Hvis du synes at vand er kedeligt og mangler smag, kan du gøre det mere spændende ved at tilføje nogle frugtstykker. Du kan bruge appelsin- eller citronskiver, stykker af vandmelon, kiwi eller hindbær. Du kan endda fryse frugten ned og bruge det i stedet for isterninger til at holde dit vand koldt. Hvis du savner boblerne fra sodavand, så prøv at gøre det samme med danskvand.
Find hjælp i en app
Der findes et utal af apps, der kan hjælpe dig af med at få drukket nok. Disse apps holder styr på, hvor mange glas eller milliliter vand du har indtaget. Du kan også få en smart teknologisk vandflaske, der forbindes til din smartphone. Den holder styr på dine slurke og husker dig på, hvor meget du mangler at drikke dagen igennem. Der er ikke noget som højlydte notifikationer, der kan få dig til drikke nok.
Hav altid en vandflaske med dig
Et vigtigt skridt mod et større vandindtag, er at du har vand i nærheden. Køb en genanvendelig vandflaske, der er holdbar og ser godt ud. Ligesom et fuldendt outfit eller et par nye sko kan motivere dig til at starte en ny dag, på samme måde kan en flot og trendy vandflaske give dig lyst til at drikke vand. Hav altid vandflasken med dig, og fyld den op igen, så snart den bliver tom.
Spis vandholdig mad som frugt og grøntsager
Mange frugter og grøntsager indeholder en hel del vand. Det er blandt andet salat, agurker, jordbær, vandmelon, abrikoser, squash, kirsebær, spinat, brokolli og tomater. Få sneget nogle af disse ind i din kost for at bevare din væskebalance. Dog, selvom frugt og grøntsager er en god kilde til vand, vil de ikke i sig selv give dig nok vand til en hel dag. Derfor vil vi stadig råde dig til at drikke vand dagen igennem.
Brug en vandkøler
Selvom det hjælper dig med at drikke, kan det være en belastning at bære rundt på en vandflaske hele dagen, og at bruge plastikflasker er også dårligt for miljøet. Et alternativ vil være at få installeret en flaskeløs vandkøler på dit arbejde, der sluttes direkte til bygningens vandforsyning. Så har du adgang til en ubegrænset mængde af renset og afkølet vand hver eneste dag.
Ved at følge disse fem enkle råd, vil du begynde at elske smagen af vand, prioritere at få drukket nok, og leve et sundere og mere tilfredsstillende liv.